Myoxrtaien Aylbazk

Men er det prisen værd at sætte helbred og måske livet på spil for at kunne overforbruge? Alle former for "drugs" skaber afhængighed. Der har aldrig været så mange stress relaterede sygdomme, som i dag. "Når fremskridtet bliver Gud, dør mennesket som slave" citat af Huxley, forfatter til "Fagre nye verden".

Det er længe siden, jeg har hørt en ægte nattergal (HCA) Måske var det det, jeg oplevede, da jeg for nyligt læste om den unge vendelbo, Morten Albæks nye bog "Fucked-up generationen". Han er en af de velbegavet, veluddannet, velformulereret Peptalk-talkshow-foredragsholder, headhuntet til en chefstilling, men først og fremmest utraditionel og virker autentisk. Han går ikke ad stier, andre har trådt. Morten mener f.eks., at dannelse er lige så vigtig som uddannelse og opfordrer til at kaste sig ud i ting, der udvikler dig både menneskeligt og personligt, som f.eks. frivilligt arbejde.

Morten føler ydmyghed ved læring og mener, vi skal gøre flere ting drevet af interesse, lyst og evner. Jeg er fuldstændig enig i, at et velfungerende samfund, må have et solidt fundament bygget på, at der er brug for alle. Politikere og trend-sættere ønsker, at vi skal gå kendte, afgrænsede veje. De vil så gerne gruppere os i "kasser". Det giver sådan et godt overblik, og folk er nemmere at behandle (læs styre) ens.

Folk bli'r fler og fler, men'sker laves ikke mer' (Piet Hein) Hvor er det befriende, når nogen som Morten skiller sig positivt ud. Han er uden for designeres rækkevidde på det personlige plan. Måske kan Morten blive et forbillede til at prioritere f.eks. fællesskabet højere. Trivsel og livskvalitet kan ikke designes.